En diskriminerende stimulus er et signal, der signalerer, hvornår en bestemt reaktion sandsynligvis vil blive forstærket. Den sætter anledningen til adfærden uden at fremkalde den direkte.

I et operant kammer kan et lys fungere som den diskriminerende stimulus: når lyset er tændt, producerer tryk med håndtag mad; når det er slukket, gør de det ikke. Dyret lærer kun at trykke i lysets nærvær. Trafiklys, klasseværelsesklokker og tilstedeværelsen af ​​en bestemt person kan alle fungere som diskriminerende stimuli i menneskelige miljøer. Stimulusen fremtvinger ikke responsen; den indikerer, at konsekvenserne af at reagere har ændret sig.

Diskriminationstræning etablerer stimuluskontrol ved at forstærke responsen i nærvær af én stimulus og tilbageholde forstærkning i nærvær af andre. Den resulterende adfærd er effektiv: organismen reagerer, når den betaler, og sparer indsats, når den ikke gør.

En diskriminerende stimulus er det grønne lys fra miljøet, der fortæller eleven, at den aktuelle betingelse er gældende.