Tappe er de retinale fotoreceptorer, der er ansvarlige for skarpt syn og farvediskrimination. De fungerer bedst i relativt stærkt lys og er koncentreret i fovea, den centrale del af nethinden, der bruges til detaljeret inspektion.

Mennesker har normalt tre typer tappe, der hver indeholder et fotopigment, der er følsomt over for et forskelligt bølgelængdeområde – omtrent kort (blå), mellem (grøn) og lang (rød). Hjernen sammenligner den relative aktivering af de tre typer for at konstruere opfattelsen af ​​farve. Fordi tappe er mindre følsomme end stave, bidrager de kun lidt til synet i svagt lys; det er derfor, at farver falmer ved skumringstid, og fine detaljer bliver sværere at opfatte.

Den tætte pakning af tappe i fovea, sammen med en privat linje fra hver tappe til højere synscentre, giver det centrale syn dets skarphed. Væk fra fovea falder tætheden, og flere receptorer deler hver gangliecelle, hvilket reducerer skarpheden. Farveblindhed skyldes oftest fraværet eller unormal funktion af én tappetype, hvilket ændrer de sammenligninger, der producerer farvetone.

Når vi læser det med småt eller bedømmer frugtens modenhed ud fra dens farve, er vi afhængige af koglerne.