Individuelle rettigheder, begrænset regeringsførelse og retsstatsprincipper danner kernen i politisk liberalisme. Liberale argumenterer for, at personer skal være frie til at forfølge deres egne mål, så længe de ikke skader andre, og at politisk autoritet eksisterer for at sikre denne frihed.

Klassisk liberalisme understregede ejendomsrettigheder, frie markeder og forfatningsmæssige begrænsninger. Moderne liberalisme accepterer ofte en større rolle for staten i at sørge for uddannelse, sundhedspleje og social forsikring for at gøre formelle friheder effektive. Begge dele deler en forpligtelse til borgerrettigheder, tolerance og et styre baseret på samtykke.

Liberalisme har været den dominerende ramme for mange vestlige demokratier, men den står over for udfordringer fra populistiske, nationalistiske og illiberale bevægelser. Debatter inden for liberalismen drejer sig om markedets rette omfang, lighedens vægt og grænserne for kulturel tolerance. Traditionen fortsætter med at forsyne os med det ordforråd for rettigheder og konstitutionalisme, der anvendes over store dele af verden.

En liberal orden beskytter det rum, hvor enkeltpersoner og foreninger kan være uenige uden vold.