En lovgiver, der har ordet for at forsinke eller blokere en afstemning, udfører en filibuster. Taktikken udnytter regler, der tillader længere debat, medmindre et superflertal stemmer for at afslutte den.

I det amerikanske senat er filibuster blevet et rutinemæssigt instrument for mindretalsindflydelse. Kontinuerlig tale var engang påkrævet; moderne praksis er ofte afhængig af den blotte trussel om langvarig debat. Cloture-regler sætter tærsklen for at afbryde diskussionen. Forsvarere kalder filibuster en beskyttelse af mindretalsrettigheder og drøftelser; kritikere kalder det en opskrift på fastlåsthed, der frustrerer flertalsstyre.

Andre lovgivende forsamlinger har vedtaget eller afvist lignende fremgangsmåder. Reformforslag dukker med jævne mellemrum op, når taktikken frustrerer et nyvalgt flertal. Eksistensen af ​​filibuster former den lovgivningsmæssige strategi, fremmer bredere koalitioner eller afskrækker indførelsen af ​​kontroversielle foranstaltninger.

En enkelt beslutsom senator kan stadig tvinge kammeret til at bruge tid og politisk kapital.