Tyranni er et grusomt og undertrykkende styre udført af en absolut hersker. Tyrannen holder magten uden juridiske begrænsninger og griber den ofte med magt eller arver den. Ordet stammer fra det græske *tyrannos*, som oprindeligt betød en hersker, der greb magten forfatningsstridigt. I det antikke Grækenland var en tyran ikke nødvendigvis grusom. Nogle var populære. Men med tiden fik udtrykket sin moderne betydning: en hersker, der misbruger magt til personlig vinding og undertrykker folket. Platon og Aristoteles analyserede tyranni som en korrupt form for monarki. De argumenterede for, at tyranner er drevet af egeninteresse og frygt, og at de omgiver sig med smigrere og spioner.

Tyranni er ikke begrænset til det antikke Grækenland. Det har optrådt mange gange og steder. De romerske kejsere, middelalderkongerne, de moderne diktatorer. Hannah Arendt analyserede totalitarisme, en form for tyranni fra det 20. århundrede, der bruger ideologi og terror til at kontrollere alle aspekter af livet. Tyranni er ikke det samme som autoritarisme, selvom de to overlapper hinanden. Autoritarisme begrænser politisk frihed. Tyranni tilføjer grusomhed og personligt styre. Modstand mod tyranni er et tema i politisk filosofi. Locke argumenterede for, at folk har ret til revolution, når regeringen bliver tyrannisk. Den amerikanske og franske revolution trak på denne idé. Tyranni er en påmindelse om, at magt korrumperer, og at absolut magt korrumperer absolut.

Tyranniets træk

• Absolut magt. Ingen juridisk eller institutionel begrænsning.
• Grusomhed. Undertrykkelse og vold mod undersåtter.
• Egeninteresse. Hersk for personlig vinding.
• Frygt. Hersk gennem intimidering og overvågning.

Tyranni er ikke det samme som diktatur. En diktator kan regere med folkelig støtte. En tyran regerer imod folkets interesser.