Relativisme hævder, at sandhed eller moral afhænger af kontekst. Hvad der er sandt for én person eller kultur, er måske ikke sandt for en anden. Hvad der er rigtigt i ét samfund, kan være forkert i et andet. Synspunktet findes i mange former. Epistemisk relativisme hævder, at viden er relativ i forhold til en ramme. Moralsk relativisme hævder, at moralske vurderinger er relative i forhold til en kultur eller et individ. Kulturel relativisme hævder, at vi bør forstå overbevisninger og praksisser i deres egen kulturelle kontekst, ikke bedømme dem ud fra vores egne standarder.

Relativisme sættes ofte i kontrast til objektivisme, som hævder, at nogle sandheder er universelle. Kritikere argumenterer for, at relativisme er selvdestruktiv. Hvis al sandhed er relativ, så er påstanden om, at al sandhed er relativ, i sig selv relativ. Forsvarere svarer, at relativisme handler om de standarder, vi bruger, ikke om hvorvidt der findes en verden uafhængig af os. Relativisme har haft indflydelse på antropologi, sociologi og kulturstudier. Den opfordrer til tolerance og ydmyghed. Den rejser også vanskelige spørgsmål. Hvis moral er relativ, hvordan kritiserer vi så praksisser som slaveri eller kønslemlæstelse? Hvis viden er relativ, hvordan vurderer vi så konkurrerende videnskabelige påstande? Debatten mellem relativisme og dens kritikere er en af ​​de mest betydningsfulde i moderne filosofi.

Former for relativisme

• Epistemisk. Viden er relativ i forhold til et rammeværk.
• Moral. Moral er relativ til en kultur eller et individ.
• Cultural. Tro og praksis bør forstås i kontekst.
• Æstetik. Skønhed er relativ til individuel smag.

Relativisme er ikke det samme som tolerance. Tolerance er en værdi. Relativisme er en påstand om sandhedens og moralens natur.