Intethed er fraværet af eksistens. Det er ikke en ting, men manglen på enhver ting. Filosoffer har spurgt, om intethed er et legitimt begreb. Parmenides argumenterede for, at intet ikke eksisterer, fordi at tænke på ingenting er at tænke på noget. Gorgias argumenterede for det modsatte: intet eksisterer, og selv hvis det gjorde, kunne vi ikke kende det, og selv hvis vi kunne kende det, kunne vi ikke kommunikere det. Intethedens paradokser har fascineret filosoffer i årtusinder.

Eksistentialister gav intetheden en central rolle. Heidegger argumenterede for, at angst afslører intetheden, grundlaget for væren. Sartre skelnede mellem væren-i-sig-selv, som er fuld og solid, fra væren-for-sig-selv, som er bevidsthed og er karakteriseret ved intethed. Bevidsthed er ikke en ting; det er en mangel, en negation. Denne mangel er det, der gør frihed mulig. Vi er ikke bestemt af, hvad vi er, fordi vi altid kan negere det og blive noget andet. Intetheden er ikke bare et logisk puslespil. Det er et træk ved menneskelig eksistens. Vi er de væsener, der kan spørge, hvorfor der er noget snarere end ingenting.

Spørgsmål om intetheden

• Eksisterer ingenting? Kan vi meningsfuldt sige, at ingenting er?
• Hvad er forholdet mellem intet og væren? Er intet fraværet af væren eller dets grundlag?
• Hvad afslører intetheden? Angst, frihed, eksistensens grundlag?

Intethed er ikke det samme som tomhed. Tomhed er et rum, der kan fyldes. Intethed er fraværet af ethvert rum overhovedet.