Eksistentialisme er mindre en doktrin end en familie af tænkere, der deler en bekymring: den individuelle, konkrete, levede oplevelse af at eksistere. Kierkegaard, Nietzsche, Heidegger, Sartre, de Beauvoir, Camus. De var uenige om meget, men de var enige om, at abstrakte systemer mangler noget væsentligt. Filosofi, mente de, burde starte med situationen for den person, der stiller spørgsmålene.

Sartre gav bevægelsen dens mest berømte slogan: eksistens går forud for essens. For en kniv kommer essensen først. Designet bestemmer, hvad den er. For et menneske er der intet forudgivet design. Vi eksisterer først, og derefter definerer vi os selv gennem vores valg. Den frihed er opkvikkende og skræmmende. Sartre kaldte det fordømmelse. De Beauvoir anvendte eksistentialistiske ideer på køn og argumenterede for, at man ikke fødes som kvinde, men bliver en. Heidegger analyserede væren-mod-døden og autenticitet. Camus udforskede det absurde. Eksistentialismen påvirkede litteratur, psykologi, teologi og politik. Det er fortsat en ressource for alle, der spørger, hvordan man kan leve uden et manuskript.

Eksistentialistiske temaer

• Eksistens går forud for essens. Vi skaber os selv gennem handling.
• Frihed og ansvar. Vi er ansvarlige for vores valg.
• Autenticitet. At leve i overensstemmelse med sine egne muligheder.
• Absurditet. Spændingen mellem meningssøgning og et stille univers.

Eksistentialisme er ikke en opskrift på fortvivlelse. Det er en opfordring til at tage ansvar for dit liv, uden garantier.