At stille spørgsmålet er en fejlslutning, hvor præmisserne antager sandheden af ​​konklusionen. Argumentet går i en cirkel. Det antager, hvad det forsøger at bevise. Konklusionen er skjult i præmissen. Argumentet er gyldigt, men ubrugeligt. Det tilføjer ingen nye oplysninger.

Det klassiske eksempel: Gud eksisterer, fordi Bibelen siger det, og Bibelen er Guds ord. Præmissen forudsætter konklusionen. Argumentet er cirkulært. Et andet eksempel: Denne bog er sand, fordi den siger, at den er sand. Præmissen forudsætter konklusionen. Argumentet beviser ingenting.

Eksempler på at tigge spørgsmålet

• Ytringsfrihed er vigtig, for uden den kunne vi ikke tale frit.
• Han er troværdig, fordi han altid fortæller sandheden.
• Denne medicin virker, fordi den er effektiv.
• Loven er der bare fordi den er lovlig.
• Jeg er et godt menneske, fordi jeg gør gode ting.

At stille spørgsmålet kaldes undertiden cirkulær ræsonnement. De to udtryk bruges ofte i flæng. Strengt taget er at stille spørgsmålet en bredere kategori. Det omfatter ethvert argument, hvor præmissen antager konklusionen. Cirkulær ræsonnement er en specifik form, hvor konklusionen bruges som en præmis. Sondringen er subtil. Fejlslutningen er almindelig i hverdagsargumenter. Folk antager, hvad de forsøger at bevise. De er ikke klar over, at argumentet er cirkulært. Løsningen er at spørge: hvilke beviser understøtter præmissen? Hvis præmissen blot er konklusionen, der er gentaget, fejler argumentet. Det er en lukket løkke. Det fører ingen steder hen. Spørgsmålet stilles, ikke besvares.