Hvad er værdifuldt? Hvad gør noget godt, eller smukt, eller værd at forfølge? Aksiologi er det filosofiske studie af værdi. Det dækker etik, som omhandler moralsk værdi, og æstetik, som omhandler æstetisk værdi. Udtrykket stammer fra det græske axios, som betyder værdig, og logos, som betyder studie. Det kom ind i filosofien i slutningen af ​​det 19. århundrede, da tænkere som Franz Brentano og Alexius Meinong forsøgte at udvikle en generel værditeori.

Aksiologi spørger, om værdier er objektive, subjektive eller noget midt imellem. Opdages eller skabes værdier? Eksisterer de uafhængigt af menneskelige præferencer? Iboende værdi er værdi, noget har for sin egen skyld. Instrumentel værdi er værdi, noget har som et middel til noget andet. En diamant har instrumentel værdi for sin hårdhed og iboende værdi for sin skønhed, hvis man accepterer, at skønhed er iboende. Værdipluralisme hævder, at der er flere irreducerbare former for værdi. Værdimonisme hævder, at al værdi reduceres til én slags, ofte nydelse eller velvære.

Vigtige forskelle

• Intrinsisk vs. instrumentel værdi. For dens egen skyld vs. som et middel.
• Objektiv vs. subjektiv værdi. Uafhængig af sind vs. afhængig af dem.
• Moral vs. æstetisk værdi. Godhed vs. skønhed.
• Monisme vs. pluralisme. Én slags værdi vs. mange.

Aksiologi har betydning inden for praktiske områder som økonomi, hvor værdi måles ved pris, og i politik, hvor konkurrerende værdier skal vejes afvejet.