Nogle ideer vinder kraft ved at stå op mod deres modsætninger. Antitese er sammenstillingen af ​​kontrasterende ord, sætninger eller ideer i en parallel struktur. "Det var de bedste tider, det var de værste tider" sætter to yderpunkter side om side, så den ene skærper den anden. Virkemidlet optræder i politisk retorik, litteratur og hverdagsargumenter, når en taler ønsker at fremhæve en skarp opdeling.

Effektiv antitese afhænger af balance. De kontrasterende elementer bør være ens i grammatisk form, så modsætningen er klar og rytmisk. Resultatet er ofte mindeværdigt, fordi sindet registrerer både ligheden i struktur og forskellen i betydning på én gang. Forfattere bruger det til at definere en position ud fra, hvad den ikke er, eller til at dramatisere en konflikt inden for en enkelt sætning.

Ikke alle kontraster kvalificerer sig. Tilfældig modsætning uden parallel form er simpelthen kontrast. Antitese kræver den bevidste spejling, der gør sammenstødet elegant såvel som eftertrykkeligt. Når det lykkes, efterlader det publikum med en ren, skarp skelnen, der er svær at glemme.