Standardværktøjet til profilering af vandsøjlens grundlæggende fysiske egenskaber er CTD'en – en instrumentpakke, der måler ledningsevne, temperatur og dybde. Den sænkes ned fra et forskningsskib på et ledende kabel og sender realtidsdata til overfladen, mens en roset af vandprøveflasker kan lukkes på valgte dybder.

Ledningsevne omregnes til saltindhold; tryk omregnes til dybde. De resulterende profiler afslører havets lagstruktur, grænserne mellem vandmasserne og blandingsintensiteten. CTD'er kalibreres i forhold til laboratoriestandarder, så målinger fra forskellige skibe og år forbliver sammenlignelige.

Næsten alle oceanografiske ekspeditioner starter med CTD-stationer. Dataene genererer modeller, kalibrerer satellitobservationer og leverer jorddata til autonome sensorer. Moderne CTD'er har ofte ekstra sensorer til ilt, fluorescens, turbiditet eller pH, hvilket forvandler et enkelt billede til et multiparameter-øjebliksbillede af havets indre.

• Instrument til måling af ledningsevne, temperatur og dybde
• Primært værktøj til profilering af vandsøjler
• Ofte parret med vandprøveflasker
• Grundlæggelse af fysiske oceanografiske datasæt