På en solrig eftermiddag dukker der ofte spredte hvide puffer med flad base op på himlen. Disse er cumulusskyer. De dannes, når overfladeopvarmning får luftpakker til at stige op, afkøles og kondensere ved det opløftende kondensationsniveau.

Cumulusskyer ved godt vejr forbliver beskedne i størrelse og producerer kun lidt eller ingen regn. Når atmosfæren er mere ustabil, kan individuelle skyer vokse sig højere og udvikle sig til tårnhøje cumulusskyer eller endda cumulonimbus. Den flade base markerer den højde, hvor kondensationen begynder; de afrundede toppe viser den stigende termik.

Disse skyer er nyttige indikatorer for dybden af ​​det blandede lag og potentialet for senere stormudvikling. Fotografer værdsætter deres klare, skarpt definerede former mod en blå himmel. I troperne dannes passatvindens cumulus i lange gader, der er på linje med vinden.

Deres tilstedeværelse signalerer normalt opvarmning i dagtimerne snarere end storstilet tvungen løft.