Ord som here, now og you giver kun mening, når man ved, hvem der taler, og hvorfra. Deixis er det fænomen, hvorved referencen til visse udtryk afhænger af ytringens kontekst – især person, sted og tid.

Persondeiksis skelner mellem taler, adressat og andre. Rumlig deiksis lokaliserer enheder i forhold til talerens position. Temporal deiksis forankrer begivenheder til taleøjeblikket. Gestuer ledsager ofte deiktiske ord, hvilket forstærker deres kontekstbundne natur.

Sprog koder deiksis forskelligt, herunder udførlige systemer af retningsbetegnelser eller ærefulde personformer. Oversættere og dialogsystemer kæmper, når deiktiske centre ændrer sig. Pragmatik behandler deiksis som en central demonstration af, at mening ikke er fuldt ud indeholdt i sætninger alene.

• Kontekstafhængig reference til person, sted eller tid
• Indeholder udtryk som jeg, her og i morgen
• Ofte understøttet af gestus
• Varierer i kompleksitet på tværs af sprog