Temperaturen stiger, jo dybere man kommer ned i Jorden. Den geotermiske gradient er hastigheden for denne stigning, typisk omkring 25-30 °C pr. kilometer i den øvre skorpe, selvom værdierne varierer meget med tektoniske omgivelser.

I stabile kontinentale indre er gradienten relativt lav; i vulkanske områder og ved midtoceaniske højderygge kan den være meget stejlere. Varmekilder omfatter restvarme fra planetarisk tilvækst, henfald af radioaktive isotoper og latent varme fra kernekrystallisation. Konduktiv varmestrøm målt ved overfladen afspejler gradienten og klippernes varmeledningsevne.

Kendskab til den geotermiske gradient er afgørende for at fortolke metamorfe forhold, designe dybe boringer og vurdere geotermisk energipotentiale. Hvor gradienten er høj nok, kan varmt vand eller damp udvindes til elproduktion eller direkte opvarmning. Lokale anomalier peger ofte på magmalegemer eller cirkulerende væsker.

• Temperaturstigningshastighed med dybden
• Gennemsnit 25-30 °C/km i kontinentalskorpen
• Varierer med tektoniske omgivelser
• Vigtig for geotermisk energi og metamorfose