En indeksfond følger et markedsindeks. S&P 500, FTSE 100, Nikkei 225. I stedet for at forsøge at udpege vindere, køber fonden alt i indekset. Hvis indekset ejer 500 aktier, ejer fonden 500 aktier. Resultatet er en gennemsnitlig markedspræstation minus et meget lille gebyr. Denne enkelhed har gjort indeksfonde til en af ​​de vigtigste finansielle innovationer i årtier.

Den første indeksfond blev lanceret i 1976, skabt af John Bogle hos Vanguard. Kritikere kaldte den uamerikansk. Hvorfor nøjes med gennemsnittet? Men tallene fortalte en anden historie. De fleste aktive forvaltere klarede sig dårligere end indekset efter gebyrer. Over årtier blev forskellen større. I dag besidder indeksfonde billioner af dollars. De dominerer pensionskonti og har omformet kapitalforvaltningsbranchen.

Omkostningerne spiller en enorm rolle ved indeksering. En aktivt forvaltet fond kan opkræve 1 procent eller mere om året. En indeksfond kan opkræve 0,03 procent. På en portefølje på 100.000 dollars er forskellen 970 dollars om året. Sammenlagt over 30 år når den et sekscifret gebyr. Indeksfonde genererer også færre skattepligtige begivenheder, fordi de handler mindre. For de fleste investorer er argumentet stærkt. Den største risiko er, at du ejer hele markedet, inklusive dets bobler.

Almindelige indeksfonde

• S&P 500 indeksfond
• Samlet aktiemarkedsfond
• International indeksfond
• Obligationsindeksfond
• Sektorspecifik indeksfond