Udryddelse er svækkelsen og den endelige forsvinden af ​​en betinget respons, når den betingede stimulus gentagne gange præsenteres uden den ubetingede stimulus, eller når en forstærket adfærd ikke længere forstærkes.

I klassisk betingning mister en tone, der engang forudsagde mad, sin evne til at fremkalde spytproduktion, hvis maden ikke længere følger efter. I operant betingning aftager et håndtagstryk, der engang producerede pellets, gradvist, når pelletsene stopper. Udslettelse er ikke det samme som at glemme eller aflære; den oprindelige association forbliver ofte latent. Spontan bedring kan forekomme efter en hvileperiode, og genlæring er normalt hurtigere end den oprindelige tilegnelse.

Udryddelse er grundlaget for eksponeringsterapier for angstlidelser. Ved at konfrontere den frygtede stimulus uden det forventede negative udfald, lærer patienten en ny sikkerhedsassociation, der konkurrerer med den gamle frygt. Processen kræver omhyggelig håndtering; ufuldstændig udryddelse eller tilbagevenden af ​​den oprindelige kontekst kan genindføre responsen.

Udryddelse lærer os, at en engang pålidelig prædiktor ikke længere er pålidelig. Adfærden justerer sig i overensstemmelse hermed.