Alt koster mere. Kaffen du køber hver morgen, huslejen, busbilletten. Når priserne stiger i hele økonomien i en længere periode, er det inflation. Det undergraver købekraften: den samme lønseddel kan købe mindre end for et år siden. Centralbanker sigter mod at holde inflationen lav og stabil, normalt omkring 2 procent om året.

Inflation kommer fra to hovedretninger. Efterspørgselsinflation opstår, når forbruget overstiger produktionen: for mange penge jagter for få varer. Omkostningsinflation opstår, når produktionsomkostningerne stiger, f.eks. en olieprisstigning eller en lønstigning, og virksomhederne overfører disse omkostninger til forbrugerne. I praksis virker begge kræfter ofte samtidig.

Mild inflation er normal og endda nyttig. Den smører arbejdsmarkedets hjul og giver mulighed for at justere lønningerne uden nominelle nedskæringer. Høj inflation er destruktiv. Den straffer sparere, forvrider investeringer og tvinger centralbanker til at hæve renten kraftigt, hvilket kan udløse recessioner. Stagflationen i 1970'erne med høj inflation og høj arbejdsløshed var en smertefuld lektie i, hvor svær inflation kan være at kontrollere, når den først sætter ind.

Årsager og virkninger

• Efterspørgselstræk: for meget forbrug
• Omkostningspress: stigende produktionsomkostninger
• Indbygget: forventninger til fremtidig inflation
• Vindere: låntagere, aktivindehavere
• Tabere: sparere, pensionister med fast indkomst