Et drænet vådområde bliver til et boligbyggeri. Tyve år senere bryder økologer digerne, genplanter halvgræsserne og venter. Restaurering er forsøget på at bringe et forringet økosystem tilbage til noget, der ligner dets tidligere tilstand. Det er langsomt, dyrt og sjældent fuldført.

Videnskaben bag det har modnet sig siden 1980'erne. Praktikere taler nu om referencesteder: nærliggende intakte økosystemer, der bruges som benchmarks for artssammensætning, hydrologi og jordkemi. Man kan ikke bare plante træer og gå væk. Man er nødt til at genoprette de processer, der holder dem i live, såsom sæsonbestemte oversvømmelser, brandregimer eller bestøverpopulationer.

Fælles restaureringsmål

• Vådområder drænet til landbrug
• Mineområder fjernet fra muldjord
• Floder rettet ud til kanaler
• Græsarealer invaderet af ikke-hjemmehørende arter

Knepp Estate i England er et velkendt eksempel. Engang intensivt landbrugsjord blev det overladt til forvildning med minimal indgriben. Storke, bævere og purpurkejsersommerfugle vendte tilbage. Ikke alle projekter går lige så godt. Nogle restaurerede steder genvinder aldrig deres oprindelige art. Restaurering er et forsøg, ikke en garanti. De ærlige måler succes i forhold til realistiske mål, ikke nostalgi.