Omnivorer spiser både planter og dyr. Mennesker er omnivorer. Det samme er bjørne, vaskebjørne, grise, kyllinger og mange myrer. Kategorien er bred. Nogle omnivorer spiser mest planter og lejlighedsvis kød. Andre spiser mest kød og lejlighedsvis planter. Det, der forener dem, er fleksibilitet. Omnivorer kan skifte mellem fødekilder, efterhånden som tilgængeligheden ændrer sig, hvilket giver dem en fordel i variable miljøer. Bjørne spiser bær om sommeren og laks om efteråret. Vaskebjørne spiser frugt, insekter, æg og affald.

Omnivorer har omkostninger. Fordøjelsessystemer, der er bygget til både plante- og animalsk materiale, er mindre specialiserede end dem, der findes hos strengt planteædere eller kødædere. Omnivorer har ofte moderate tænder og indvolde snarere end ekstreme tilpasninger. De står også over for mere konkurrence, da de overlapper med både planteædere og kødædere. Men afvejningen betaler sig normalt. Fleksibilitet gør det muligt for omnivorer at overleve, når én fødekilde svigter. Det har gjort mennesker exceptionelt tilpasningsdygtige og i stand til at leve på en kost, der spænder fra næsten alt kød til næsten alle planter.

Eksempler på omnivorer

• Bjørne: bær, fisk, insekter, små pattedyr.
• Vaskebjørne: frugt, insekter, æg, ådsler.
• Grise: rødder, korn, insekter, små dyr.
• Kyllinger: frø, insekter, orme, små hvirveldyr.

Omnivoritet er ikke mangel på specialisering. Det er en anderledes strategi, en der favoriserer tilpasningsevne frem for effektivitet.