Nitning forbinder metalplader med permanente metalstifter kaldet nitter. En nitte er en cylindrisk skaft med et hoved. Den indsættes gennem huller i pladerne. Halen deformeres eller bukkes derefter for at skabe et andet hoved. Nitten klemmer pladerne sammen. Den kan ikke fjernes uden at ødelægge den. Nitning var standardmetoden til at samle stål i det 19. og 20. århundrede. Den blev brugt til at bygge skibe, broer og skyskrabere. I køkkenet er den nærmeste ækvivalent krympningen af ​​en tærtebund. Kanterne presses sammen. De forsegles. De samles. Det er ikke nitning. Men det er en permanent samling. Det er nitningen af ​​tærten. Det er nitningen af ​​køkkenet.

Nitning er et håndværk. Nittemaskinen opvarmer nitten, indsætter den og spænder halen med en pneumatisk hammer. Arbejdet er højlydt, varmt og fysisk. Nitten skal have den rigtige størrelse og det rigtige materiale. Hullerne skal være justeret og have den rigtige diameter. Nitten skal fylde hullet helt. I køkkenet er krympning en simpel teknik. Kanterne presses med en gaffel. Kanterne presses med fingrene. Kanterne forsegles. Tærten er klar. Nitningen er samlingen. Krympningen er samlingen. Begge dele er det samme.

Nitning har fordele. Det er stærkt, pålideligt og permanent. Det kræver ikke elektricitet. Det kan gøres i marken. Det kan sammenføje forskellige metaller. I køkkenet har krympningen fordele. Det er enkelt, hurtigt og effektivt. Det kræver ikke specialværktøj. Det kan gøres i hånden. Nitningen er metoden. Krympningen er metoden. Begge er de samme. Det samme er køkkenet. Køkkenet er nitningen. Nitningen er kokken. Kokken er nitningen. Nitningen er den samme. Det samme er melet. Melet er nitningen. Nitningen er den samme.