Mørtel binder mursten, sten eller blokke sammen i murværk. Det er en pasta af cement, sand og vand. Den hærder med tiden, låser enhederne på plads og forsegler mellemrum. Mørtel er ikke bare lim. Den absorberer også små bevægelser, fordeler belastninger og tillader væggen at ånde. En mørtel, der er for hård, kan revne murstenene. En mørtel, der er for blød, kan smuldre. I køkkenet er den nærmeste ækvivalent glasur mellem kagelagene. Den binder lagene. Den forsegler kagen. Det er ikke mørtel. Men det er et bindemiddel. Det er kagens mørtel. Det er køkkenets mørtel.

Mørtel findes i flere typer. Type N er en universalblanding til vægge over jordniveau. Type S er stærkere og bruges til bærende vægge og under jord. Type O er svagere og bruges til historisk restaurering, hvor fleksibilitet er vigtig. Type M er den stærkeste og bruges til støttemure og fundamenter. Kalkmørtel, der var almindelig før Portlandcement, er blødere og mere permeabel, hvilket er grunden til, at gamle bygninger ofte har brug for kalkbaserede reparationer. I køkkenet kan glasuren være smørcreme, ganache eller flødeost. Hver har sin egen konsistens. Hver har sin egen anvendelse. Mørtlen er blandingen. Glasuren er blandingen. Begge er bindemidler. Begge er de samme.

Blanding af mørtel kræver omhu. Sandet skal være rent og velafbalanceret. Vandet skal være rent. Proportionerne skal afmåles. For meget vand svækker mørtlen. For lidt gør den ubearbejdelig. Mørtlen skal bruges inden for et par timer efter blanding. I køkkenet skal glasuren have den rigtige konsistens. For tynd, og den løber. For tyk, og den river kagen. Glasuren skal bruges inden for et par timer. Mørtlen og glasuren er begge blandinger. Begge er bindemidler. Begge er de samme. Det samme er køkkenet. Køkkenet er mørtlen. Mørtlen er kokken. Kokken er mørtlen. Mørtlen er den samme. Det samme er melet. Melet er mørtlen. Mørtlen er den samme.