En søjle er et lodret strukturelt element, der overfører laster nedad. Den bærer vægten af ​​bjælker, plader og tage til fundamentet. Den fungerer primært i kompression. En kort, tyk søjle knuser. En høj, slank søjle bukker. Forholdet mellem længde, form og materiale bestemmer, hvor meget last den kan bære. Søjler er et af de ældste strukturelle elementer i arkitekturen. Grækerne huggede dem ud af sten. Romerne forfinede deres proportioner. Moderne ingeniører bygger dem af stål og armeret beton. I køkkenet er den nærmeste ækvivalent stablen af ​​tallerkener. Den er lodret. Den bærer vægten af ​​pladerne ovenfor. Den overfører lasten til hylden. Det er ikke en søjle. Men det er en stak. Det er en søjle af plader.

Søjler findes i mange typer. En stålsøjle er ofte en I-form eller et hult rør. En betonsøjle er forstærket med armeringsjern og kan være støbt på stedet eller præfabrikeret. En træsøjle bruges i letkonstruktioner. En kompositsøjle kombinerer stål og beton. Søjlen kan være eksponeret eller skjult inde i en væg. I nogle bygninger er søjler berømte. I andre er de skjulte. I køkkenet er en stak skåle en søjle. En stak dåser er en søjle. En stak pandekager er en søjle. Hver er lodret. Hver bærer last. Hver er en slags søjle.

Forbindelser er vigtige. En søjle skal overføre sin last til fundamentet og modtage laster fra bjælker og plader ovenover. En dårligt detaljeret forbindelse kan svigte, især under seismisk belastning eller vindbelastning. I jordskælvszoner skal søjler konstrueres til at bøje uden at knække. I køkkenet er forbindelsen hylden. Hylden skal være stærk nok til at holde søjlen. Søjlen skal være afbalanceret. Kokken skal være forsigtig. Søjlen er et simpelt koncept. Ingeniørarbejdet er det ikke. Køkkenet er en lille struktur. Kokken er ingeniøren. Søjlen er søjlen. Søjlen er søjlen. Lasten er maden. Hylden er fundamentet. Køkkenet er bygningen. Kokken er arkitekten.