En uafhængig film produceres uden for et større studies kontrol, ofte med et lille budget. Begrebet dækker en bred vifte af film, fra mikrobudgetfilm optaget på en smartphone til prestigefyldte dramaer støttet af uafhængige investorer. Det, de har til fælles, er en grad af kreativ frihed. Filmskaberen står ikke til ansvar over for en studiedirektør. De laver den film, de ønsker at lave.

Uafhængig film har en lang historie. I Hollywoods tidlige dage udfordrede uafhængige producere studiesystemet. I 1960'erne og 1970'erne blomstrede uafhængig film med filmskabere som John Cassavetes og Robert Altman. I 1990'erne bragte indie-boomet Quentin Tarantino, Steven Soderbergh og Kevin Smith til fremtrædende plads. I 2000'erne og 2010'erne gjorde digital teknologi det lettere og billigere at lave film. Streamingplatforme har skabt nye muligheder og nye udfordringer.

Uafhængige film tager ofte emner op, som studier undgår. De tager risici, eksperimenterer med form og fortæller personlige historier. De er kilden til nyt talent og nye ideer. Nogle uafhængige film bliver hits og lancerer karrierer. De fleste gør ikke. Økonomien er brutal. En filmskaber bruger måske år på et projekt, der aldrig finder et publikum. Men den uafhængige ånd består. Det er filmens livsnerve.