Træ bryder ikke i brand ved stuetemperatur. Det har brændstoffet og ilten, men det mangler gnisten. Aktiveringsenergien er den minimale energi, der kræves for at starte en kemisk reaktion. Det er den bakke, som reaktanterne skal bestige, før de kan glide ned til produkter. Uden nok energi støder molekylerne sammen, men reagerer ikke.

Konceptet stammer fra kollisionsteorien. Ikke alle kollisioner mellem reaktantmolekyler fører til en reaktion. Kun dem med tilstrækkelig energi og den rigtige orientering kan bryde eksisterende bindinger og danne nye. Aktiveringsenergien er barrieren. En højere barriere betyder en langsommere reaktion. En lavere barriere betyder en hurtigere. Temperaturen øger molekylernes gennemsnitlige kinetiske energi, så flere af dem kan passere barrieren. Derfor fremskyndes reaktioner, når de opvarmes.

Katalysatorer sænker aktiveringsenergien ved at tilbyde en alternativ reaktionsvej. De ændrer ikke den samlede energibalance, kun reaktionsvejen. Enzymer er biologiske katalysatorer, der sænker aktiveringsenergien dramatisk, hvilket muliggør reaktioner ved kropstemperatur, der ellers ville kræve ekstreme forhold. Katalysatoren i en bil bruger platin og palladium til at sænke aktiveringsenergien for at omdanne forurenende stoffer til mindre skadelige gasser.

Aktiveringsenergi er ikke det samme som energiændringen i en reaktion. En reaktion kan frigive en masse energi samlet set og stadig have en høj aktiveringsenergi. Derfor omdannes diamanter ikke spontant til grafit, selvom grafit er mere stabil.