En forsker vil vide, om et nyt lægemiddel sænker blodtrykket. Hun giver lægemidlet til én gruppe og placebo til en anden. Hun måler blodtrykket i begge grupper. Den eneste forskel mellem dem er lægemidlet. Det er et eksperiment: en forskningsmetode, hvor variabler manipuleres for at bestemme årsag og virkning.

Nøglefunktionen er kontrol. Ved at tilfældigt tildele deltagere til betingelser kan forskeren være sikker på, at enhver forskel i resultater skyldes manipulationen, ikke af præeksisterende forskelle. Tilfældig tildeling er det, der adskiller et sandt eksperiment fra et korrelationsstudie. Korrelation viser, at to ting varierer sammen. Eksperiment viser, at den ene forårsager den anden.

Eksperimenter har begrænsninger. De kan være upraktiske, uetiske eller kunstige. Man kan ikke tilfældigt tildele folk til at ryge cigaretter. Man kan ikke nemt studere langtidseffekter i et laboratorium. Og selv veldesignede eksperimenter kan være påvirket af efterspørgselsegenskaber, hvor deltagerne gætter hypotesen og ændrer deres adfærd. Dobbeltblindeproceduren, hvor hverken deltageren eller forsøgslederen ved, hvem der fik behandlingen, er én måde at reducere denne bias på. Metoden er kraftfuld, men den er ikke magisk.