En virksomhed, der ønsker at acceptere kredit- og debetkort, skal have en handelskonto. Det er en særlig bankkonto, der midlertidigt opbevarer kortbetalinger, før de indsættes på virksomhedens almindelige konto. Uden den kan en virksomhed kun acceptere kontanter, checks eller peer-to-peer-overførsler. Handelskontoen fungerer som bro mellem kundens kort og virksomhedens bankkonto.

Kontoen åbnes normalt gennem en betalingsudbyder, der håndterer den tekniske side af korttransaktioner. Betalingsudbyderen autoriserer kortet, hæver pengene og indsætter dem på forhandlerkontoen. Forhandleren betaler et gebyr for hver transaktion, typisk 1,5 til 3,5 procent plus et lille fast beløb. Gebyret afhænger af korttypen, transaktionens størrelse og om kortet er til stede. Transaktioner uden kort, som f.eks. onlinekøb, koster mere, fordi risikoen for svindel er højere.

Købmandskonti indebærer risiko. Hvis en kunde bestrider en betaling, og sælgeren ikke kan bevise salget, tilbageføres betalingen. Hvis der opstår for mange tilbageførsler, kan processoren indefryse kontoen eller opsige forholdet. Derfor gennemgår processorer en virksomheds branche, historik og økonomi, før de godkender en konto. Højrisikovirksomheder, såsom rejser, spil og abonnementstjenester, betaler højere gebyrer.

Der findes alternativer. Betalingsudbydere som Stripe, Square og PayPal tilbyder handelskonti samlet i deres platforme, med enklere opsætning og hurtigere adgang til penge. De koster mere pr. transaktion, men kræver mindre papirarbejde. For små virksomheder er afvejningen ofte det værd.