En clearingcentral er en mellemliggende institution, der afvikler transaktioner mellem banker. Den sidder i midten, modtager betalingsinstruktioner fra én bank og leverer dem til en anden, hvorefter den modregner forpligtelserne og overfører differencen. Clearingcentraler reducerer antallet af transaktioner og det beløb, der skal flyttes.

Det første clearinghus var New York Clearing House, grundlagt i 1853. Før det udvekslede banker checks individuelt og sendte løbere frem og tilbage på tværs af byen. Clearinghuset centraliserede processen. Bankerne mødtes dagligt, udvekslede checks og afregnede nettodifferencen. Det var hurtigere og mere sikkert.

Moderne clearinghuse er elektroniske. Clearinghuset driver CHIPS, som afvikler store internationale dollarbetalinger, og RTP, et realtidsbetalingsnetværk. Federal Reserve driver Fedwire og FedACH. Depository Trust and Clearing Corporation afvikler værdipapirhandler. Hver især håndterer en forskellig type transaktion, men princippet er det samme: nettobetal forpligtelserne, afregn forskellen, reducer risikoen.

Clearinghuse håndterer også risiko. Hvis en bank går konkurs under afviklingsprocessen, kan clearinghuset være nødt til at dække underskuddet. Derfor kræver clearinghuse sikkerhedsstillelse og fastsætter medlemskabsstandarder. Under krisen i 2008 kunne et større clearingmedlems konkurs have fastfrosset hele systemet. Centralbanker trådte til for at forhindre dette. Clearinghuse er for vigtige til at gå konkurs.