Den beboelige zone er det område omkring en stjerne, hvor flydende vand kan eksistere på en planets overflade. Det er hverken for varmt eller for koldt. Det kaldes undertiden Guldlok-zonen. Konceptet er centralt i søgen efter liv uden for Jorden.

Zonens afstand fra stjernen afhænger af stjernens lysstyrke. En svag rød dværg har en beboelig zone tæt på. En klar blå stjerne har en langt ude. Zonen er ikke en skarp grænse. Det er et interval, og dens kanter afhænger af antagelser om planetens atmosfære. En tyk atmosfære kan fange varme og skubbe den indre kant udad. En tynd atmosfære kan lade varme slippe ud og skubbe den ydre kant indad.

Det er ikke nok at være i den beboelige zone. Planeten har brug for den rette masse til at holde en atmosfære. Den har brug for et magnetfelt til at afbøje stjernestråling. Den har brug for vand, kulstof og andre grundstoffer. Den har brug for et stabilt klima over milliarder af år. Den beboelige zone er et udgangspunkt, ikke en garanti.

Astronomer har fundet potentielt beboelige planeter omkring nærliggende stjerner. Proxima Centauri b, TRAPPIST-1e og Kepler-452b er eksempler. Om nogen af ​​dem rent faktisk rummer liv, vides ikke. Eftersøgningen fortsætter.