På en klar nat nær polerne kan himlen gløde grønt, rødt og lilla. Det er et nordlys. Det sker, når ladede partikler fra Solen, båret af solvinden, rammer Jordens magnetosfære. Magnetosfæren leder dem mod polerne, hvor de støder sammen med ilt og nitrogen i den øvre atmosfære. Disse kollisioner exciterer atomerne, og når de slapper af, udsender de lys.

Grøn er den mest almindelige farve, produceret af ilt i omkring 100 til 150 kilometers højde. Rød kommer fra ilt højere oppe. Lilla og blå kommer fra nitrogen. Farverne afhænger af, hvilken gas der rammes, og hvor højt kollisionen sker.

Nordlys er ikke bare smukke. De er et synligt tegn på rumvejr, den samme aktivitet, der kan forstyrre satellitter, radiokommunikation og elnet. Carrington-begivenheden i 1859 forårsagede nordlys synlige nær ækvator og ødelagde telegrafsystemer. En lignende storm i dag ville forårsage langt mere skade.

Forskere studerer nordlys for at forstå, hvordan magnetosfæren reagerer på solaktivitet. Lyset er toppen af ​​et meget større fænomen.