Gå ind i et stort hotel eller en kontorbygning, og du vil måske finde dig selv i et tårnhøjt åbent rum med glaspartier over hovedet og altaner, der omgiver siderne. Det er et atrium – en central hal, der bringer lys og luft dybt ind i en bygnings indre. Romerne opfandt formen til deres huse, men moderne arkitekter genoplivede den af ​​en anden grund: dagslys.

I en dyb gulvplade føles kontorer langt fra vinduer som huler. Et atrium løser dette ved at udskære en lodret skakt gennem bygningen, så solen kan nå de nederste etager og give beboerne et fælles rum, hvor de kan se og blive set. Glastaget holder regn ude, samtidig med at det lukker lys ind.

Atrier fungerer også som sociale fordybninger. Folk krydser deres stier. Caféer og siddepladser samles langs kanterne. Brandforskrifterne behandler dem omhyggeligt – røgkontrol og udgang er store designudfordringer – men når det udføres ordentligt, bliver et atrium hjertet i en bygning.

Ikke alle atriumer fungerer. Skalaen betyder noget. For lille, og det føles som en lysbrønd. For stort, og det bliver et tomt hulrum.