Etologi er studiet af dyreadfærd, især under naturlige forhold. Det tog form i 1930'erne gennem arbejdet af Konrad Lorenz, Niko Tinbergen og Karl von Frisch, der delte en Nobelpris i 1973. De insisterede på, at adfærd skulle observeres i felten, ikke kun i laboratorier. Deres arbejde med prægning i ænder, biers kommunikation og instinktive, faste handlingsmønstre lagde grundlaget for feltet.

Etologer spørger, hvordan adfærd udvikler sig, hvad der udløser den, hvordan den har udviklet sig, og hvilken funktion den tjener. Disse fire spørgsmål, formuleret af Tinbergen, forbliver en kerneramme. Feltet overlapper med komparativ psykologi, adfærdsøkologi og evolutionær biologi. Det har også påvirket antropologien, især i debatter om menneskets natur og de biologiske rødder til social adfærd.

Klassiske fund

• Prægning: Unge fugle følger den første genstand i bevægelse, de ser.
• Faste handlingsmønstre: stereotype reaktioner på specifikke signaler.
• Honningbiens logrende dans kommunikerer retning og afstand.
• Territorialitet og kurtiseringsritualer på tværs af mange arter.

Etologi minder os om, at mennesker også er dyr, og at nogle af vores sociale tendenser har dybe evolutionære rødder.