Sædskifte er praksissen med at dyrke forskellige afgrøder i rækkefølge på den samme jord over successive sæsoner for at opretholde jordens frugtbarhed, reducere skadedyr og sygdomme og forbedre udbyttet. Princippet er gammelt: Romerske forfattere anbefalede at skifte mellem korn og bælgfrugter, og det middelalderlige tremarkssystem roterede vinterkorn, vårkorn og brak. Norfolk-sædskiftet med fire marker fra det 18. århundrede - hvede, majroer, byg og kløver - var en hjørnesten i den britiske landbrugsrevolution. Sædskifter afbryder skadedyrs- og sygdomslivscyklusser, balancerer næringsstofforbruget, forbedrer jordstrukturen og reducerer afhængigheden af ​​syntetiske input. Bælgfrugter binder kvælstof, dybt rodfrugter nedbryder undergrunden, og dækafgrøder beskytter jorden mellem salgsafgrøder. Moderne sædskifter er designet omkring markedsefterspørgsel, klima og jordtype og kan strække sig over to til fem år. Sædskifte er et centralt princip i økologisk landbrug og bevarende landbrug og kombineres ofte med ingen jordbearbejdning, dækafgrøder og integreret skadedyrsbekæmpelse for at opnå maksimal fordel.