En tradition lærer, at visse handlinger, tanker eller tilstande krænker den guddommelige vilje eller universets moralske orden. Disse krænkelser er synder. Begrebet strukturerer religiøs etik og behovet for tilgivelse eller renselse.

Synd kan forstås som oprør, uvidenhed, ubalance eller fiasko i et forhold. Nogle systemer understreger individuel skyld; andre understreger kollektive eller strukturelle dimensioner. Sondringer mellem dødeligt og tilfældigt, eller mellem forsætligt og utilsigtet, optræder i forskellige lærdomme. Bekendelse, soning og omvendelse er almindelige reaktioner.

Syndslæren diagnosticerer den menneskelige tilstand som mere end blot ufuldkommenhed. Den åbner også muligheden for genoprettelse. Kritikere finder begrebet undertrykkende; praktikere finder det realistisk og i sidste ende håbefuldt. Hvordan en tradition definerer synd, bestemmer i høj grad, hvordan den forstår frelse.

Synden navngiver kløften mellem det, der er, og det, der burde være, før det hellige.