Omvendelse er mere end at føle sig ked af det. I bibelsk sprog er det en ændring af sind, der resulterer i en ændring af retning. Det hebraiske udtryk, der ofte oversættes til "omvende sig", betyder at vende om eller vende tilbage; det græske udtryk betyder en ændring af sind eller formål. Begge peger på en nyorientering af hele personen mod Gud.

Både Johannes Døberen og Jesus begyndte deres offentlige tjenestegerning med den samme opfordring: omvend jer, for Himmeriget er kommet nær. Opfordringen antager, at mennesker er blevet ledt i den forkerte retning og har brug for at ændre kurs. Bekendelse af specifikke synder er en del af processen, men den dybere bevægelse er en vending fra selvstyre til tillid til Guds barmhjertighed. I lignelsen om den fortabte søn "kommer den yngre bror til sig selv" og beslutter sig for at gå hjem; faderens velkomst fuldender billedet af omvendelse mødt af nåde.

Kristen tradition har skelnet mellem udmattelse – frygt for straf – og anger – sorg over at have fornærmet Gud. Ægte omvendelse er kendetegnet ved sidstnævnte, selvom ufuldkomne motiver stadig kan være udgangspunktet. I praksis er omvendelse sjældent et enkelt dramatisk øjeblik. Den gentages, når den troende erkender afvigelse og vender tilbage.

Uden omvendelse forbliver tale om tilgivelse abstrakt. Med den bliver muligheden for en ny start konkret.