Et muret kompleks huser et fællesskab af munke eller nonner, der deler et liv med bøn, arbejde og gensidig støtte under et fælles styre. Dette kompleks er et kloster. Det danner de fysiske og sociale rammer for klosterkald.

Klostre har bevaret lærdom, udviklet landbrug og tilbudt gæstfrihed gennem århundreder. Daglige skemaer balancerer liturgisk bøn, manuelt arbejde, studier og hvile. Arkitekturen er typisk centreret omkring en kirke eller et kapel med sovesale, refektorier og arbejdsområder arrangeret omkring det. Nogle klostre forbliver lukkede; andre engagerer sig aktivt i det omgivende samfund.

Besøgende bemærker ofte den rolige atmosfære. Økonomisk selvforsyning gennem landbrug, håndværk eller gæstehuse har været et traditionelt ideal. Moderne klostre tilpasser sig mindre antal mennesker, samtidig med at de fortsætter den centrale rytme af fælles bøn. Bygningerne bliver i sig selv opbevaringssteder for minder og skønhed.

Et kloster synliggør et helt liv organiseret omkring søgen efter Gud.