I en bestemt periode afholder en troende sig fra mad, eller fra bestemte fødevarer, som en hengiven handling. Denne praksis er faste. Den forekommer i stort set alle større religiøse traditioner.

Motivationerne omfatter omvendelse, renselse, solidaritet med de fattige, forberedelse til åbenbaring og træning i selvkontrol. Islamisk Ramadan, kristen fastetid, jødisk Yom Kippur samt hinduistiske og buddhistiske fastedage illustrerer omfanget. Regler specificerer, hvad der er forbudt, hvornår fasten begynder og slutter, og hvem der er undtaget.

Fysiske virkninger er reelle; traditioner råder derfor til forsigtighed og giver undtagelser for syge, gravide og unge. Den åndelige intention adskiller religiøs faste fra slankekure eller politiske sultestrejker. Mange rapporterer om øget klarhed eller afhængighed af Gud under fasten. Det første måltid bagefter bærer ofte en følelse af taknemmelighed og fest.

Faste træner kroppen til at tjene åndens mål.