Efter en stærk aversiv begivenhed reagerer en organisme mere kraftigt på en mild stimulus, der tidligere havde frembragt ringe respons. Sensibilisering er den stigning i responsivitet efter eksponering for en betydelig stimulus.

Det er en form for ikke-associativ læring, der er forskellig fra tilvænning. Sensibilisering kan være kortvarig eller langvarig og observeres på tværs af arter. Hos mennesker viser det sig i øget forskrækkelse ved posttraumatisk stress og i visse kroniske smertetilstande. Cellulære mekanismer involverer ændringer i synaptisk styrke og excitabilitet.

Sensibilisering forbereder organismen på potentiel yderligere trussel. Når den fortsætter ud over tilstedeværelsen af ​​fare, bliver den maladaptiv. Forståelse af sensibilisering hjælper med at forklare hypervågenhed og generaliseringen af ​​frygt. Det viser, at oplevelse kan forstærke såvel som mindske neurale reaktioner.

• Øget respons efter betydelig stimulering
• Ikke-associativ læringsform
• Kan være adaptiv eller patologisk ved forlænget tid
• Relevant for traumer og kroniske smerter