Et etisk dilemma er en situation, hvor en person skal vælge mellem to eller flere modstridende moralske principper. Begge muligheder er rigtige. Begge er forkerte. Der er intet klart svar. Valget er vanskeligt. Det forårsager ubehag. Det har ingen perfekt løsning.

Etiske dilemmaer er almindelige inden for medicin, erhvervsliv og jura. En læge skal beslutte, om han vil fortælle en patient sandheden om en uhelbredelig sygdom. At fortælle sandheden respekterer autonomi. At holde den tilbage beskytter patienten mod lidelse. Begge dele er moralske. Lægen skal vælge. En advokat skal beslutte, om han vil forsvare en skyldig klient. Klienten har ret til et forsvar. Offeret har ret til retfærdighed. Begge dele er moralske. Advokaten skal vælge.

Eksempler på etiske dilemmaer

• Trolleyproblem: dræb én for at redde fem.
• Lægeassisteret selvmord: lindring af lidelse eller bevarelse af liv.
• Whistleblowing: loyalitet over for arbejdsgiver eller pligt over for offentligheden.
• Fortrolighed: Beskyt privatlivets fred eller advar et potentielt offer.
• Ressourceallokering: hvem får respiratoren?

Etiske dilemmaer har ingen nemme svar. Forskellige etiske rammer giver forskellig vejledning. Utilitarisme siger, at man skal vælge det største gode for flest mulige. Deontologi siger, at man skal følge reglerne, uanset konsekvenserne. Dydsetik siger, at man skal handle, som en dydig person ville gøre. Hver ramme har styrker. Hver har svagheder. Dilemmaet består. Målet er ikke at finde det perfekte svar. Målet er at ræsonnere omhyggeligt. At overveje alle perspektiver. At handle med integritet. At tage ansvar. Etiske dilemmaer er karakterprøver. De afslører, hvad vi værdsætter. De tvinger os til at vælge. De gør os menneskelige. Valget er aldrig let. Men det skal træffes. Det er dilemmaets natur.