Hypnose er en social interaktion, hvor en person antyder over for en anden, at bestemte opfattelser, følelser, tanker eller adfærdsmønstre vil opstå spontant. Deltageren oplever ofte et indsnævret opmærksomhedsfokus og en øget villighed til at acceptere forslag.

Modtagelighed varierer meget. Nogle mennesker reagerer dramatisk; andre viser ringe effekt. Standardiserede skalaer måler graden af ​​responsivitet. Hypnose kan reducere smerte, hjælpe med at genfinde minder (med risiko for konfabulering) og hjælpe med at ændre vaner som rygning. Hjernebilleddannelsesstudier viser ændringer i aktivitet, der stemmer overens med de foreslåede oplevelser, men den underliggende mekanisme er stadig omdiskuteret. Dissociationsteorier foreslår en splittelse i bevidstheden; socialkognitive teorier understreger rollespil og forventning.

Hypnose er ikke en pålidelig metode til at genvinde præcise, tabte minder, og den giver heller ikke særlige kræfter. Det er en samarbejdsproces, der afhænger af deltagerens fantasifulde engagement og tillid til situationen. Brugt ansvarligt kan det være et nyttigt klinisk værktøj; brugt uforsigtigt kan det skabe falske overbevisninger.

Hypnose ændrer det sædvanlige forhold mellem suggestion og oplevelse. Omfanget af denne ændring varierer fra person til person.