Loyalitet over for ens nation og troen på, at nationale interesser bør prioriteres, former nationalisme som en politisk kraft. Det kan give næring til befrielsesbevægelser mod imperier og også fremme ekskluderende eller ekspansionistiske politikker.

Nationalisme mobiliserer sig omkring fælles sprog, kultur, historie eller etnicitet. Borgerlige versioner understreger fælles politiske værdier og institutioner; etniske versioner understreger afstamning og kulturel homogenitet. Begge har inspireret statsopbygning, og begge har retfærdiggjort diskrimination eller vold mod dem, der defineres som outsidere.

I moderne politik optræder nationalisme i debatter om indvandring, handel, suverænitet og internationale institutioner. Tilhængere argumenterer for, at det beskytter selvbestemmelse og kulturel kontinuitet. Kritikere advarer om, at det kan glide over i fremmedhad og underminere samarbejde om fælles problemer. Intensiteten af ​​nationalistiske følelser svinger med økonomisk angst, demografiske forandringer og elitens signaler.

• Prioriterer national identitet og interesser
• Kan have en borgerlig eller etnisk vægtning
• Fremmer både frigørelse og eksklusion
• Former debatter om indvandring, handel og udenrigspolitik