Lydenergi produceres af vibrerende objekter og bevæger sig gennem et medium som bølger. Plækker du en guitarstreng, vibrerer den. Vibrationerne skubber luftmolekyler. Molekylerne støder ind i deres naboer. En trykbølge bevæger sig udad. Dit øre registrerer bølgen. Du hører en tone.

Lyd behøver et medium. Den kan ikke bevæge sig gennem et vakuum. Derfor er rummet stille. Lydens hastighed afhænger af mediet. I luft er den omkring 343 meter i sekundet ved stuetemperatur. I vand er den omkring 1.480 meter i sekundet. I stål er den omkring 5.960 meter i sekundet. Jo tættere og stivere mediet er, desto hurtigere bevæger lyden sig.

Lydens egenskaber

• Frekvens bestemmer tonehøjden.
• Amplitude bestemmer lydstyrken.
• Klangfarve bestemmer kvalitet.
• Hastigheden afhænger af mediet.
• Lyd reflekteres, brydes og diffrakteres.

Lydenergi bruges i sonar, ultralyd og musik. Flagermus navigerer med ekkolokalisering. Skibe kortlægger havbunden med sonar. Læger afbilder fostre med ultralyd. Musikere former lydenergi til kunst. Energien er lille. En hvisken bærer picowatt. En rockkoncert bærer tusindvis af watt. Men energien er nok til at bevæge din trommehinde og udløse nervesignaler. Lyd er en mekanisk bølge. Den er ikke elektromagnetisk. Den kan ikke rejse gennem rummet. Det er vibrationsenergien, der overføres fra molekyle til molekyle. Det er en af ​​de ældste sanser. Det er sådan, vi kommunikerer, navigerer og nyder musik.