Moral handler om principper for rigtig og forkert adfærd. Det er det, vi appellerer til, når vi siger, at en handling er god eller dårlig, prisværdig eller bebrejdelsesværdig. Moral er ikke det samme som etikette, som handler om manerer, eller lov, som håndhæves af staten. Det er ikke det samme som religion, selvom religioner ofte inkluderer moralske lærdomme. Moral handler om, hvordan vi behandler hinanden, og hvad vi skylder hinanden. Det er et socialt fænomen, men det har også en personlig dimension. Samvittighed, skyld og integritet er moralske begreber.

Filosoffer har debatteret moralens grundlag. Er moralske sandheder objektive, ligesom matematiske sandheder, eller er de menneskelige konstruktioner? Er de universelle, eller varierer de fra kultur til kultur? Afhænger de af Gud, fornuft eller følelser? Moralsk realisme hævder, at der findes objektive moralske fakta. Moralsk antirealisme benægter det. Inden for antirealismen hævder subjektivismen, at moralske udsagn udtrykker personlige holdninger. Relativismen hævder, at de er sande i forhold til en kultur eller et individ. Emotivismen hævder, at de udtrykker følelser. Debatten er ikke kun akademisk. Den former, hvordan vi tænker om menneskerettigheder, retfærdighed og straf.

Moralske begreber

• Rigtigt og forkert. Hvad vi burde og ikke burde gøre.
• Gode og dårlige. Hvad er værdifuldt eller skadeligt.
• Dyd og last. Karaktertræk.
• Ansvarlighed. Ansvarlighed for handlinger.

Moral er ikke altid klar. Dilemmaer opstår, når værdier er i konflikt. Derfor er moralsk ræsonnement vigtigt.