I daglig tale er et argument en kamp. I filosofi er det en struktur. Et argument er et sæt af udsagn, hvor nogle, kaldet præmisser, tilbydes som støtte for en anden, kaldet konklusionen. Præmiserne formodes at give grunde til at acceptere konklusionen. Om de lykkes, er et separat spørgsmål.

Argumenter findes i to hovedformer. Deduktive argumenter har til formål at garantere deres konklusioner: hvis præmisserne er sande, og formen er gyldig, skal konklusionen være sand. Induktive argumenter har til formål at sandsynliggøre deres konklusioner. Et deduktivt argument kan være gyldigt, men uholdbart, hvis en præmis er falsk. Et induktivt argument kan være stærkt eller svagt afhængigt af, hvor meget støtte præmisserne giver. Filosoffer skelner mellem gyldighed, som vedrører form, og soliditet, som kræver både gyldig form og sande præmisser. De skelner også mellem argumenter og forklaringer, som antager konklusionen og forsøger at vise, hvorfor den er sådan.

Dele af et argument

• Præmisser. Udsagn angivet som begrundelser.
• Konklusion. Udsagnet der understøttes.
• Inferens. Forbindelsen mellem præmisser og konklusion.
• Gyldighed. Om konklusionen nødvendigvis følger.
• Sundhed. Gyldighed plus sande præmisser.

At finde et argument betyder at finde konklusionen og spørge, hvad der understøtter den. Denne færdighed er central for filosofi, jura, videnskab og daglig beslutningstagning.