Nanomedicin anvender nanoteknologi til medicin, normalt i skalaer mellem 1 og 100 nanometer. Ved den størrelse opfører materialer sig anderledes. De har et større overfladeareal, kan krydse biologiske barrierer og kan konstrueres til at bære lægemidler, billeddannelsesmidler eller genetisk materiale. Feltet er stadig ungt, men adskillige nanomediciner er allerede i klinisk brug.

Det mest succesfulde eksempel er liposomet, en lille boble af lipid, der kan indkapsle et lægemiddel og beskytte det mod nedbrydning. Doxil, en liposomal formulering af doxorubicin, reducerer hjertetoksiciteten af ​​det frie lægemiddel. Andre nanopartikler bruger polymerer, metaller eller proteiner som bærere. De kan belægges med målrettede molekyler, der binder sig til specifikke celler, hvilket gør det muligt for lægemidler at ophobe sig i tumorer eller betændt væv. Guldnanopartikler og jernoxidnanopartikler bruges i billeddannelse og termisk terapi. mRNA-vacciner mod COVID-19 bruger lipidnanopartikler til at levere genetisk materiale ind i celler.

Hvad nanomedicin tilbyder:

• Målrettet levering. Lægemidler kan rettes mod specifikke væv.
• Forbedret opløselighed. Nanopartikler kan bære tungtopløselige lægemidler.
• Kontrolleret frigivelse. Lægemiddel kan frigives over timer, dage eller uger.
• Billaddannelse og terapi. Nogle nanopartikler kan gøre begge dele på én gang.

Der er fortsat udfordringer, herunder produktion i stor skala, langsigtet sikkerhed og reguleringsveje, der ikke var designet til nanoskalaprodukter.