Når Månen og Solen står på linje med Jorden – ved nymåne og fuldmåne – forstærker deres tyngdekraft hinanden. Resultatet er springflod, som har den største variation mellem højvande og lavvande. Trods navnet forekommer springflod hele året rundt, omtrent hver anden uge.

Højvande er højere og lavvande er lavere end gennemsnittet. Risikoen for oversvømmelser langs kysten stiger under springflod, især når det falder sammen med storme eller stærke pålandsvinde. Organismer i tidevandsområder oplever de længste eksponerings- og nedsænkningstider i månemåneden. Den modsatte fase, lavvande, forekommer ved kvartmåner, når udsvinget er mindst.

Tidevandstabeller forudsiger forårs- og nedgravningscyklusser med præcision. Lokal forstærkning ved kystgeometri kan få forårstidevandet til at overstige ti meter på exceptionelle steder som f.eks. Fundy-bugten. Søfolk og kystingeniører planlægger kritiske operationer omkring forårs-nedgravningscyklussen.

Springflod kan afdække tidevandszoner, der forbliver skjulte resten af ​​måneden.