Før funktion kan forstås, skal strukturen kortlægges. Neuroanatomi er den disciplin, der beskriver nervesystemets arkitektur på skalaer, der spænder fra grove regioner til individuelle synapser.

Klassiske metoder baserede sig på dissektion, farvning af cellelegemer eller myelin og sporing af celleområder med injicerede farvestoffer. Moderne tilgange tilføjer immunhistokemi, genetisk mærkning, elektronmikroskopi og ikke-invasiv billeddannelse såsom diffusions-MRI. Resultatet er et gradvist finere atlas af cellekerner, kortikale områder, fiberområder og forbindelsesnetværk.

Neuroanatomi danner grundlaget for at fortolke læsioner, planlægge kirurgi og designe eksperimenter, der er målrettet specifikke kredsløb. Komparativ neuroanatomi afslører både konserverede motiver og artsspecifikke specialiseringer. Selv i takt med at funktionelle studier spreder sig, forbliver nøjagtig anatomisk viden uundværlig; et signal registreret på det forkerte sted eller et fejlagtigt identificeret stimuleringssted kan føre forskningen på afveje.

• Studie af nervesystemets struktur
• Spænder sig over makroskopiske til ultrastrukturelle skalaer
• Anvender klassiske og moderne mærkningsmetoder
• Essentiel for funktionel fortolkning