En domstol kan ikke afgøre alle tvister, der kommer ind gennem dens døre. Jurisdiktion er en domstols juridiske myndighed til at behandle en sag og udstede bindende kendelser om de involverede parter og den involverede sags genstand.

Sagsmæssig kompetence vedrører sagstypen; personlig kompetence vedrører magt over de sagsøgte. Geografiske og hierarkiske grænser definerer yderligere, hvilken domstol der er egnet. Parterne samtykker undertiden til jurisdiktion gennem kontrakter eller fremmøde; andre gange sætter langsigtede love og forfatningsmæssig retspleje de ydre grænser.

At anlægge sag ved en domstol, der mangler jurisdiktion, spilder tid og kan ugyldiggøre domme. Forsvarsadvokater gransker jurisdiktionsgrundlag tidligt og kan begære afvisning. Klare jurisdiktionsregler fremmer forudsigelighed og beskytter tiltalte mod fjerne eller upassende fora.

• Rettens myndighed til at behandle og afgøre en sag
• Inkluderer emne og personlige dimensioner
• Begrænset af geografi, hierarki og retfærdig proces
• Grundlæggende spørgsmål undersøgt ved retssagen