I det attende århundrede kæmpede et netværk af forfattere og læsere for fornuft, empirisk undersøgelse og reform. Oplysningstiden var en intellektuel og kulturel bevægelse med centrum i Europa, der satte spørgsmålstegn ved traditionel autoritet inden for religion, politik og viden.

Personer som Voltaire, Rousseau, Kant og mange mindre berømte deltagere debatterede naturrettigheder, den videnskabelige metode, religiøs tolerance og samfundets organisering. Saloner, akademier og trykkultur spredte ideer på tværs af grænser. Ikke al oplysningstidens tankegang var ensartet; der var skarpe uenigheder om tempoet og retningen af ​​forandringen.

Oplysningstidens argumenter påvirkede revolutioner i Amerika og Frankrig og senere reformer andre steder. Kritikere har dengang og siden bemærket bevægelsens begrænsninger med hensyn til køn, race og den ikke-europæiske verden. Dens arv omfatter både idealet om kritisk offentlig fornuft og løbende stridigheder om rækkevidden af ​​dette ideal.

• 1700-tallets bevægelse med vægt på fornuft og reform
• Sagte spørgsmålstegn ved traditionel religiøs og politisk autoritet
• Spredt gennem trykte medier, saloner og akademier
• Påvirkede revolutioner og senere politisk tænkning