Fjerntliggende territorier blev gjort krav på og administreret til gavn for en herskende magt. Kolonialisme er den praksis, hvorved et samfund etablerer og opretholder kontrol over et andet land og dets befolkning, normalt med henblik på økonomisk udvinding, strategisk fordel eller bosættelse.

Europæisk kolonialisme udvidede sig dramatisk efter det femtende århundrede og omfattede til sidst store dele af Amerika, Afrika, Asien og Stillehavet. Systemerne varierede – nybyggerkolonier, plantageøkonomier, indirekte styre – men alle involverede hierarkiske politiske relationer og kulturel hævdelse af overlegenhed.

Kolonistyret omkonfigurerede lokale økonomier, grænser og sociale hierarkier. Modstanden tog former fra hverdagens manglende overholdelse af regler til organiseret oprør. Kolonialismens arv er stadig synlig i sprog, lov, økonomiske strukturer og politiske grænser over store dele af verden.

• Kontrol over et territorium af en fremmed magt
• Drevet af økonomiske og strategiske mål
• Omformede samfund og grænser
• Skabte varige politiske og kulturelle effekter